Alle kunder er underlagt følgende servicevilkår, som sikrer vores ansvar for at beskytte hver enkelt kunde og levere de bedste tilgængelige tjenester:
1. Wizehosting
Wizehosting ApS, CVR-nummer DK40256563 Wizehosting herefter benævnt “Wizehosting”) udbyder på hjemmesiden wizehosting.dk en række webhotel ydelser, reseller hosting og salg af domæner, (Samlet herefter benævnt ”Produkter”).
Wizehosting Kunden er den juridiske enhed, der via wizehosting.dk køber et eller flere af Wizeosting’s Produkter og i den forbindelse accepterer disse handelsvilkår.
Med mindre andet klart fremgår af Produktbeskrivelsen, så må Wizehosting's Produkter alene anvendes af Kunden til Kundens interne brug.
Kunden må således ikke videresælge Wizehosting’s Produkter.
2. Vedtagelse
Disse handelsvilkår er vedtaget, når Kunden ved online køb har accepteret vilkårene, forsat aktivt bruger produkterne eller hvis Wizehosting på andet grundlag
kan dokumentere, at Kunden har accepteret at været bundet af disse handelsvilkår.
3. Produkter
Beskrivelsen af Wizehosting´s Produkter findes på Wizehosting.dk.
Produktbeskrivelsen vil af WizeHosting løbende blive opdateret og ændret, men alene med virkning for fremtidige køb.
I forhold til Kunden kan WizeHosting, ændre på vilkårene for/indholdet af det Produkt, som Kunden har købt adgang til.
Pris, forudbetalingsinterval og indhold samt serviceniveau fremgår af den enkelte Produktbeskrivelse.
Kunden accepterer, at samtlige Produkter IKKE er indrettet til/egnet til at opbevare særlige kategorier af personoplysninger i, med mindre WizeHosting
udtrykkeligt har anførte dette i Produktbeskrivelsen.
4. Valg af Produkt
Med mindre WzeHosting mod betaling har rådgivet om valg af Produkt, er Kunden selv ansvarlig for, at det valgte Produkt opfylder Kundens behov.
5. Kundens applikationer, databaser og domæner
Ved Kundens applikationer forstås software, herunder hjemmesider, der anvender Produkter til at blive driftet på/fra og som er vendt mod Kunden eller Kundes brugere/kunder, og som ikke udbydes som shared service af WizeHosting.
WizeHosting har ikke noget ansvar for opdateringer eller vedligeholdelse af Kundens applikationer, herunder databaser, med mindre det udtrykkeligt er anført i Produktbeskrivelsen.
Kunden indestår WizeHosting for, at Kunden har alle nødvendige licenser til de af kundens egne applikationer, der til enhver tid anvender Kundens Produkter hos WizeHosting.
Kunden forpligter sig til løbende at vedligeholde licenserne og friholde WzeHosting for alle krav som følge af manglende eller utilstrækkelige licenser.
Kunden er eneansvarlig for forringelser af Produkternes performance, nedbrud og merarbejde, som kan henføres til Kundens applikationer/databaser eller ekstraordinær meget trafik til og fra Kundens applikationer. WizeHosting’s merarbejde i forbindelse hermed, faktureres kunden.
Kunden er selv ansvarlig for rettidig betaling/fornyelse af eventuelle domæner som anvendes sammen med Produkterne, med mindre domænerne er indkøbt af WizeHosting på Kundens vegne. Er domænerne indkøbt af WizeHosting, så forudsætter rettidige betaling/fornyelse, at Kunden rettidigt har betalt til WizeHosting.
Hvis Kunden opsiger sit abonnement, så får Kunden ikke refunderet nogen dele af betalingen for indkøb/fornyelse af domæner.
6. Trafik
Produkterne leveres som udgangspunkt med ubegrænset trafik, men WizeHosting har til enhver tid ret til, uden varsel, at begrænse Kundens trafik til og fra Kundens applikationer.
7. Plads
Produkterne sælges med den mængde plads, der fremgår af Produktbeskrivelserne.
Det er Kundens ansvar at tilkøbe yderligere plads i god tid inden pladsen er opbrugt ved at opgradere til et større webhotel eller server.
8. Licenser
WizeHosting stiller alene licenser til rådighed for Kunden som indgår som en integreret del af de Produkter, som WizeHosting har givet Kunden adgang til.
Licenserne betales af WizeHosting til licensgiver for en given periode ad gangen. Der kan derfor i den følgende periode forekomme reguleringer af licensbetaling som følge af Kundens ændrede brug af Produkterne, da betaling under de licenser WizeHosting stiller til rådighed, er baseret på Kundens oplysninger om Kundens brug.
Hvis Kundens brug ændrer sig, så har WizeHosting ret til, med tilbagevirkende kraft, at opkræve ekstrabetaling hos Kunden for de manglende licenser, som WizeHosting ikke har fået afregnet for, som følge af Kundens ændrede brug.
Selv hvis Kundens ophør med brug af Produkter, har WizeHosting ret til at kræve betaling for brug af licenser, som Kunden – uanset grund – ikke har betalt for.
WizeHosting er også berettet til, uden varsel, at forhøje Kundens løbende priser med et beløb svarende til de ekstra licenser, som Kundens ændret brug udløser betaling for.
Kunden er eneansvarlig for at have de nødvendige licenser til Kundens egne applikationer og databaser, herunder at licenserne giver Kunden ret til at få driftet applikationerne og databaserne.
Kunden er også eneansvarlig for at have de nødvendige licenser og tilladelser til alt indhold i Kundens databaser m.v.
9. Abonnement
Du kan tilmelde dig en abonnementsordning på nogle af vores produkter på webshoppen. Med mindre andet fremgår af Produktbeskrivelsen, så køber Kunden Produkterne i et forudbetalt abonnementsperiode. Det månlige beløb bliver trukket hver d. 1. i måneden fra den oplyste konto.
Opsigelse af produkt skal ske inden næste fornyelse, og sker via dit Kundepanel.
Ved månedlig betaling, skal opsigelse ske mindst 30 dage inden næste fornyelse.
10. Ibrugtagning og reklamation
Kunden anses for at have taget et Produkt i brug, når Kunden har modtaget de nødvendige login informationer fra WizeHosting.
Reklamation over eventuelle fejl og mangler skal være modtaget af WizeHosting senest 5 hverdage efter at Kunden har modtaget login information.
Er der mangler ved Produkter har WizeHosting ret til at vælge, hvordan fejlen/manglen rettes, herunder ved en opdatering, ved en workaround eller ved at Kunden flyttes til et andet driftsmiljø.
WizeHosting skal rette væsentlige fejl og mangler inden for rimelig tid og ikke senere end 5 hverdage efter, at WizeHosting er blevet gjort bekendt med fejlen/manglen.
Mindre væsentlige fejl og mangler skal WizeHosting rette senest 10 hverdage, efter at WizeHosting er blevet gjort bekendt med fejlen/manglen.
11. Service niveau
Serviceniveauerne for de enkelte Produkter fremgår af Produktbeskrivelsen.
12. Sikkerhed
Produkterne indeholder de sikkerhedsfeatures, der udtrykkeligt er beskrevet under de enkelte Produkter.
13. Backup
WizeHosting’s forpligtelse til at tage backup og måden det bliver gjort på er ikke en garanti for komplet datasikkerhed, men blot en funktion. Kunden skal selv sikre egen backup af alle data.
Kunden accepterer, at WizeHosting IKKE tager backup af følgende filtyper:
zip, rar, tar.gz, tar, gz, 7z, bz2, jpa, sql
Genindlæsning fra backup af Kundens applikationer/data kan enten gøres af kunden selv eller af WizeHosting, som betalbar konsulentydelse.
Kunden er gjort opmærksom på og acceptere, at genindlæsning kan tage betydelig tid, afhængig af mængden af data, hvorfor Kunden ved en genindlæsning må påregne betydelige driftsforstyrrelser.
Kunden må ikke opbevare backuparkiver på sit webhotel, da webhotel i forvejen bliver sikkerhedskopieret mindst dagligt 14 dage bagud.
14. Rettigheder
WizeHosting har ingen rettigheder til Kundens data bortset fra retten til at anvende dem til statistiske og driftsmæssige forhold i anonymiseret form.
15. Support
I WizzeHosting’s standard Produkter indgår begrænset e-mail support, der ydes i WizeHosting’s sædvanlige åbningstid, på alle hverdage.
Alle telefoniske henvendelser til WizeHosting omkring brugen af WizeHosting’s standard Produkter vil blive betragtet som en anmodning om konsulentbistand. Konsulentbistand afregnes per påbegyndt kvarter til WizeHosting’s standardtakst.
WizeHosting’s standard timepriser, afhænger af hvornår Kunden anmoder om bistanden.
Alle konsulentydelser leveres som remote ydelser.
16. Behandling af personoplysninger
Kunden har ansvaret for at overholde lovgivningens krav om behandling af personoplysninger, herunder:
17. Databehandleraftale
WizeHosting behandler som led i levering af Produkterne til Kunden personoplysninger, jf. Forordning 2016/679 (”Forordningen”) hvorfor følgende databehandleraftale er aftalt:
WizeHosting udfører følgende behandlinger for Kunden: Opbevaring, transmittering, kopiering, herunder til og fra backup, visning og ændring (i forbindelse med backup).
Begge parter skal løbende gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der opfylder kravene i Forordningen for at sikre beskyttelse af de registreredes rettigheder.
WizeHosting skal overholde kravene i artikel 28 i Forordningen, herunder mod sædvanlig timebetaling yde Kunden den i artikel 28 anførte bistand og stille oplysninger og nødvendig dokumentation til rådighed for Kunden, så Kunden kan føre tilsyn med WizeHosting’s overholdelse af kravene i artikel 28, herunder ved at give mulighed for og bidrage til revision og audit.
WizeHosting skal have ret til, for egen regning og risiko, at anvende underleverandører, der også behandler Kundens personoplysninger, mod at WizeHosting ved påtænkte skift af en underleverandør eller anvendelse af en ny underleverandør skriftligt underretter Kunden mindst 30 dage før det påtænkte skifte, så Kunden kan nå at komme med indsigelser mod den påtænkte ændring.
WizeHosting påser, at alle underleverandører opfylder kravene i artikel 28 i Forordningen og forpligtelserne i dette afsnit. WizeHosting må ikke uden Kundens skriftlige forudgående tilladelse overføre Kundens personoplysninger til lande uden for EU/EØS.
Al behandling af Kundens personoplysninger sker i henhold til Kundens dokumenterede instruks. Den dokumenterede instruks udgøres dels af parternes aftalegrundlag, så de behandlinger, der er nødvendige for at WizeHosting kan opfylde indgåede aftaler med Kunden jf. ovenfor, kan udføres, og dels af de særskilte instrukser, som Kunden måtte give til WizeHosting. Som minimum er WizeHosting altid berettigede til at foretage følgende behandlinger:
Opbevaring, transmittering, kopiering, herunder til og fra backup og visning.
Hvis Kunden ikke instruerer WizeHosting om andet, så er WizeHosting berettiget og forpligtet til at slette Kundens personoplysninger senest tre måneder efter, at forretningsforholdet mellem Parterne er endeligt ophørt.
Da der er tale om en selvbetjeningsløsning, accepterer Kunden, at WizeHosting ikke er bekendt med hvilke kategorier af registrerede, WizeHosting behandler oplysninger om. WizeHosting har lagt til grund, at der WizeHosting alene behandler personoplysninger for kunder og brugere og ikke andre typer af registrerede.
Kunden accepterer, at Kunden IKKE må anvende Produkterne til behandling, herunder opbevaring af personlige oplysninger omfattet af artikel 9 i Forordningen (særlige kategori af personoplysninger, så som helbredsoplysninger, biometriske data etc.), da Produkterne ikke er indrettet hertil. Det er således alene Kundens ansvar, hvis Kunden anvender Produkterne i strid med disse handelsvilkår.
Hvis der sker ændringer i de kategorier af personoplysninger eller kategorier af registrerede, som WizeHosting behandler for Kunden, skal Kunden straks underrette WizeHosting herom.
18. Udlevering af data
Kunden kan anvende Wizehostning’s selvbetjeningsløsning til at udlæse data fra sine applikationer/databaser.
Wizehostning’s bistand med udlæsning af data afregnessom konsulentbistand.
19. Wizehostning’s generelle garanti
Wizehostning garanterer, at alle Wizehostning’s ydelser er og vil blive udført i overensstemmelse med god IT‑skik.
20. Priser og deres regulering
Wizehostning’s priser er angivet i danske kroner inkl. moms og afgifter, der tillægges ved fakturering.
De af Wizehostning’s oplyste priser er gældende i abonnementsperioden fra Kundens køb.
Ved oprettelsen af et produkt, betaler Kunden et oprettelsesgebyr.
Størrelsen af oprettelsesgebyret er anført ud for det enkelte produkt.
Hvis Kunden ændrer omfanget af Kundens brug af produkterne, vil der ske en tilpasning af priserne.
Prisændringen træder i kraft samtidig med den udvidede brug af produkterne.
Hvis Kunden ændrer omfanget af Kundens brug af produkterne, vil der ske en tilpasning af priserne.
Prisændringen træder i kraft samtidig med den udvidede brug af produkterne.
Wizehostning’s priser reguleres løbende i takt med stigningen af driftsomkostninger.
Herudover kan Wizehostning regulere de aftalte priser ved førstkommende fornyelse af et abonnement.
21. Betaling og betalingsbetingelser m.v.
Wizehostning sender alle fakturaer og rykkere m.v. til Kunden via e-mail. Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra modtagelse af faktura.
Ved for sen betaling kan Wizehostning pålægge betalingen morarente, svarende til rentelovens bestemmelser herom.
Ved manglende betaling ophæves alle garantier, herunder servicemål- og oppetid, responshastighed og eventuel ret til support, midlertidigt indtil 3 dage efter modtaget betaling. Endvidere har Wizehostning, hvis der ikke er betalt efter udsendelse af RYKKER 1 ret til uden yderligere varsel, at lukke for Kundens adgang til produkterne.
Adgang vil herefter første blive reetableret, når Kunden har betalt alle skyldige beløb og har forudbetalt for to måneder, hvoraf den ene måned skal tjene Wizehostning som sikkerhed for fremtidige rettidig betaling.
Hvis rettidig betaling herefter udebliver igen, har Wizehostning uden varsel, ret til at lukke for Kundens adgang og modregne i forudbetalingen.
22. Login og logning.
Kunden får adgang til sine produkter hos Wizehostning via et login, som Wizehostning sender til den af Kunden oplyste e-mail.
Kunden er ansvarlig for enhver brug af de tilsendte logininformationer, herunder alle ændringer der bliver foretaget i Kundens produkt(er) som udløser merbetaling fra Kunden til Wizehostning samt enhver brug af produkterne som skyldes brug af Kundens logininformationer.
Kunden kan selv ændre sine logininformationer m.v., hvilket Kunden opfordres til straks at gøre, når Kunden fra Wizehostning har modtaget logininformationerne.
Wizehostning tilgår normalt alene Kundens produkter/applikationer/data efter udtrykkelig forudgående aftale med Kunden.
Al tilgang til Kundens produkter bliver logget, så det kan dokumenteres hvem der har tilgået produkterne.
23. Ansvar og ansvarsbegrænsning.
Kunden er eneansvarlig for enhver brug af Produkterne, herunder adgangen til Produkterne.
Kunden skal friholde Wizehostning for ethvert krav og enhver omkostning som Wizehostning måtte blive påført, som følge af Kundens brug af produkterne, herunder men ikke udelukkende, Kundens overtrædelse af disse handelsvilkår.
Kunden er eneansvarlig for de data, der lagres i de til kundens applikationerne tilhørende database, deres ændring, eventuel sletning, m.v.
Wizehostning er ikke ansvarlig for manglende adgang til Produkterne som skyldes:
24. Forsikringsforhold.
Wizehostning har tegnet sædvanlig forsikring mod ansvar, herunder for tab af data, gennem et anerkendt dansk forsikringsselskab.
Wizehostning har udarbejdet katastrofeberedskabsplaner i samarbejde med Wizehostning’s forsikringsselskab.
Wizehostning har etableret rutiner, der sikrer hurtig adgang til Kundens konfiguration ved nedbrud.
Kunden bør tegne egen forsikring mod datatab, driftstab, cyber crime etc.
25. Sikkerhedsrevision.
Kundens interne og eksterne revisor har ret til at foretage varslet og ledsaget sikkerhedsrevision hos Wizehostning og denne underleverandører.
Tidsforbrug i forbindelse med en sikkerhedsrevision faktureres Kunden, jf.den til enhver tid gældende prisliste/underleverandørens prisliste.
26. Kommunikation.
Wizehostning kan anvende Kundens e-mail til al kommunikation, herunder til servicemeddelelser, påkrav og rykkere samt meddelelser om nyheder eller andre ydelser som Wizehostning udbyder.
27. Ikke tilladt brug af Produkterne.
Følgende brug af Produkterne er IKKE tilladt og udgør en alvorlig overtrædelse af disse vilkår. En overtrædelse der jf. punkt 30 kan medføre lukning af Kundens adgang og/eller betaling af et gebyr.
I gentagelsestilfælde vil en eller flere af nedenstående overtrædelser medføre øjeblikke opsigelse af alle aftaler med Kunden og nedlukning af alle produkter.
Kunden må ikke bruge Produkterne til:
27. Ændring af handelsvilkår
Wizehostning kan ændre disse handelsvilkår helt eller delvist med et varsel på 1 måned.
Hvis ændringer er meget byrdefuld overfor Kunden, skal Wizehostning dog give et varsel på 2 måneder.
28. Opsigelse, lukning af adgang, ophævelse og ophør
Aftalen om brug af et Produkt kan af Kunden bringes til ophør med 30 dages skriftligt varsel for produkter med månedlig fornyelse. Øvrige abonnementsperioder kan opsiges inden næste fornyelse.
Er der tale om et abonnement, skal varslet afgivet inden ophør af abonnementsperiode, ellers sker der automatisk fornyelse med faktura.
Wizehostning kan bringe brugen af et produkt til ophør med et varsel på 3 måneder.
Wizehostning kan uden varsel lukke for Kundens adgang til produkterne hvis:
30. Tavshedspligt
Parterne samt deres personale, underleverandører og rådgivere skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til enhver oplysning om den anden Parts forretningshemmeligheder, forretningskoncepter, forretningsforbindelser og andre fortrolige forhold, der kommer til deres kendskab i forbindelsen med etableringen, driften og afviklingen af denne aftale. Er Kunden en offentlig myndighed eller er Kunden underlagt tavshedspligt, skal Kundens ansatte dog i stedet overholde reglerne om fortrolighed og tavshedspligt.
Tavshedspligten omfatter ikke (I) videregivelse med skriftlig tilladelse fra den beskyttede Part, (II) videregivelse, der kræves af en offentlig myndighed i henhold til gældende lovgivning og (III) videregivelse til brug for løsning af en konflikt mellem Parterne.
Ovennævnte oplysninger må Parterne kun opbevare, anvende og formidle som led i opfyldelse af deres forpligtelser overfor hinanden.
31. Overdragelse af kundeforholdt
Wizehostning kan frit overføre hele Kundeforholdet til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra Kunden.
Kunden kan overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand ved at kontakte support.
Handelsbetingelserne er opdateret den 5. april 2022 og erstatter den tidligere version